Kragen

Kragen blev klemt ihjel.

Kommentar: Dette er endnu en af de mange sætninger, som jeg kaster ud på bloggen, så den kan blive registreret og derefter opslugt af Googles sorte hul, måske glemt, måske engang fundet igen, som når man finder et potteskår eller en menneskeknogle under metroudgravningen og indlemmer det som en brik i arkæologiens ufuldkomne billede af vores svundne fortid. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad ovenstående sætning skal bruges til, ikke endnu i hvert fald. Når jeg skriver, føler jeg mig ofte som en arkæolog af en art, blot er det ord jeg graver frem og ikke potteskår. Jeg henter en historie op del for del, og har undervejs det møjsommelige arbejde med at sætte skårene sammen til noget, der giver mening. Jeg må bestandigt grave i jorden i håbet om at finde nye dele, som jeg kan tilføje, nogle gange finder jeg kun skidt og skrald, andre gange splinter så små, at de, skønt interessante, er for mikroskopiske, for utydelige til at kunne bruges. Men kun når jeg graver, finder jeg noget. Visse sætninger, som hentes frem fra dybet, giver umiddelbart ikke mening, men de bærer kimen, løftet om en historie. Hvorfor blev kragen klemt ihjel? Jeg ved det ikke, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde finder ud af det. Det kommer an på, om jeg på et tidspunkt finder et nyt potteskår, der giver mig en ledetråd, en anelse om, hvem kragen var, hvorfor den er vigtig, om den overhovedet er vigtig. Jeg ved det ikke endnu, men jeg kan lide selve sætningen, det løfte den giver om en historie, som måske, måske ikke bliver indfriet. Imens kan du jo selv overveje, kære læser, hvad der lå til grunde for den stakkels krages død. Hvis du finder svaret, må du meget gerne fortælle mig det, for jeg ved det lige så lidt som du gør.