En fuld mand vakler igennem togvognens smalle stribe. Han
har et fjoget smil på læben. Læner sig frem mod et ungt par og lader muntert en
række udtværede ord gjalde fra sin mund, inden han svajer videre på sin færd. Senere vender han tilbage, nu er
udtrykket tomt, søvnigt, øjnene tunge. Blod breder sig ud under hans højre
næsebor som en frisk, rød klat maling, der er lang tid om at tørre. Han mumler sine utydelige læresætninger, skuffet næsten, og falder i søvn på det nærmest sæde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar