Sorte dage

Det værste er ikke de andres ligegyldighed. Det værste er de små ord du strør på min vej. Hver en mikroskopisk omtanke er en pæl i mit kød. Det værste er ikke dem der gik, men dig der aldrig kom. Jeg sidder stadig som et lille barn krøbet sammen ved døren og venter. Lytter. Venter på dine skridt, der aldrig lyder i de mørke gange. Det værste er ikke dem der smider mig væk efter brug, det værste er når jeg ser dit ansigt, mens de trænger ind i mig. Der findes ikke den pik, der kan få dig til at forsvinde. Det værste er ikke, når du ikke ser mig, men at du svarer hvis jeg skriver. At du taler til mig, som om du bryder dig om mig. Det værste ord i verden er et ja, der aldrig blev indløst.