Denne lille bevægelse, da vi går videre, og mængden driver en kile imellem os. Jeg lader dem skille os, trækker bag ved ham for at lade andre passere forbi. Hans hånd, der instinktivt rækker halvvejs bagud,
fingre, der et kort sekund strækker sig en smule, som om de ubevidst forsøger
at gribe min hånd. Han får den ikke, jeg tør ikke give ham den, det er endnu
for tidligt. Bevægelsen varer kun et halvt øjeblik, måske mindre end det. Men
jeg ser den, og det er nok.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar