Jeg ved ikke, om jeg er faret vild. Om jeg altid var faret
vild, som et barn i en stor skov, der forgæves kalder på sine forældre, der
ikke længere er inden for hørevidde. Det har de aldrig været, der har aldrig
eksisteret andet end dette: barnet og skoven. Nogle gange hører barnet stemmer
– det er de andre børn, fortabte i vildnisset, i en uendelighed af træer og
grene, af visne blade på skovbunden, snegle og myrer, skinnende biller, ræve og
harer, hjorte, bjørnene i deres huler, ulvene der strejfer omkring, evigt på
jagt efter bytte. Alt dette er den egentlige verden, resten er kun din og min
drøm. Der findes ikke noget uden for skoven, alt begynder her, og alt slutter
her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar