Er det angst hun føler? Hvorfor er hun så rolig, her midt i
mørket, mens han holder hende så fast, at hun ikke kan slippe løs? Lyset
svinder ind, bliver en fjern plet bagved hende, et øjeblik vender hun hovedet
og fanger det sidste glimt af solen, inden alt bliver sort, og hun intet
længere kan se. Det giver hende en sær følelse af opstemthed, hvis hun ønsker
at rive sig løs nu, er det kun for at gå længere ind, indad og nedad, dybere
ind i det ukendte. En lille del af hende er opskræmt. Det er Hades, hvisker den
indtrængende, Hades har bortført dig, han fører dig ned i underverdenen, hvor
intet levende findes. Hun lukker af for stemmen, det hele føles som en drøm,
hun knuger hænderne om vognens kant, lukker øjnene og lytter. Det hele går så
hurtigt, hun når lige at opfange bruset fra dødens flod, den vilde gøen fra en
hund med tre hoveder, der byder sin herre velkommen hjem, den sagte hvisken fra
de døde ånder. Hun mærker kulden, der trænger ind i hendes hud, suger varmen ud
af hende, forvandler hende. Hele hendes krop begynder at stikke og prikke, at
sitre langsomt, forventningsfuldt. Som om hun står på tærsklen til et stort
mysterium. Hun lader sig føre, blindt, som om der venter hende en overraskelse,
der vil blive ødelagt, hvis den afsløres for tidligt. Hun fornemmer et rum
omkring sig, de er alene nu, ved hun med ét. Nu begynder det, siger hun til sig
selv, og åbner øjnene.
Fik i dag positiv feedback på et anslag til en novelle, som skrider meget langsomt frem (som alle andre af mine litterære projekter/planer/ideer). Blev helt opmuntret (igår var jeg ellers begyndt at spekulere på, om jeg bare skulle droppe det og køre fuld skrue med kulturjournalistikken, fordi jeg i et anfald af træthed og irritation over min egen langsomhed pludselig ikke kunne se, hvorfor mine små skriverier skulle have noget som helst specielt at tilbyde verden) og besluttede derfor at bryde min egen beslutning om at skære ned på offentliggørelsen af diverse uddrag, som ikke giver synderligt meget mening uden for kontekst (en kontekst som desværre ikke er færdig endnu). Måske også for at bevise for mig selv, at jeg rent faktisk har skrevet noget, som jeg selv synes giver mening. Hvilket igen er en opmuntring som kan bruges, når folk spørger hvad jeg skriver om, og jeg bare står og kigger lidt og af al magt forsøger ikke at sige "Øh, det er svært at forklare..."
Som nævnt er ovenstående tekst et novelleuddrag baseret på en græsk myte. Og mens jeg genlæste den slog det mig, at jeg vist er i gang med min egen version af 'Fifty Shades of Grey', bare uden knap så meget pisk, håndjern og alt hvad der ellers hører til sadomasochistisk sex. Men det er vist heller ikke med i filmen, så det er okay. Måske (forhåbentlig) er den også bedre skrevet end 'Fifty Shades'- og udover sex med en mørk og indelukket mand handler den vist mest om helt andre ting. Jeg ved det ikke, har faktisk aldrig læst bogen (kunne ikke overskue, at sproget var så dårligt), men den har været så udskældt af diverse nævenyttige kvinder, der er bange for sex, at jeg synes den skal have lidt opbakning. Så altså, dette indlæg er tilegnet E.L.James (som ikke har den fjerneste idé om, hvem jeg er).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar