Tvivl

Tvivlen sidder som sårskorper på indersiden af mit hoved. Jeg ser den i konernes hvidrynkede ansigter, mændenes indskrumpede pikke. Jeg holdes sammen af tynde tråde, tyggegummi og gammelt lim. Mine fingre flagrer i den mindste brise, neglene klaprer blot man puster til dem, hvert øjeblik på vej til at falde af. Jeg balancerer på kanten, snart på vej til at falde, snart igen på sikker, gyngende grund. Engang var ordene vanddråber på varme sten, åndepust på hastigt indtørret hud, blod der størknede i mundvige og øjenkroge. Nu er de støv i min mund, sandet der dækker gløderne fra løse drømme.