Jeg går i seng med Lea, hver dag besøger jeg den grimme søster med det bumsede ansigt og de udstående tænder, lukker øjnene og laver pligtskyldigt børn på hende, med hende, som jeg har lovet, en to tre seks sønner avler jeg på hende, mens jeg tænker på Rakel, venter på Rakel.
Hver mandag sælger jeg mig selv til verden, og ugens fem dage virker som syv år, mens jeg venter på min belønning, som Jakob ventede på sin. Bander over chefer, kunder, et arbejde der fortsætter ud i det uendelige, ser dagene svinde ind og blive til støv, ser mit ansigt blive gråt og mine hænder rynkede. Først på sjettedagen ser jeg min Rakel igen, og fyldes ved dette syn af en så afsindig lykke, at jeg glemmer sliddet og med glæde tager imod mit lod i livet, imod disse syv slaveår. For ordene venter på mig, som Rakel ventede, tålmodig og trofast, og i deres lys finder jeg livet, kærligheden, meningen med alt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar