Blege, flagrende minder. Lyset er mildt, der er noget blidt
ved det trods dets kolde vinterskær, mens vinden kærligt napper i kinder og
næse. Først om en måned, når den mærker forårets komme, bliver vinden mere vild,
vred over årstidernes skiften, over at blive skubbet til siden, over sit eget
forfald. Mørkt mosevand omkranser grenene på et væltet træ. Visnede planter
dækker brækkede grene som tykt spindelvæv. Alt er tyst, bortset fra vindens
susen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar